Henriette er fuld af gode ideér og fandt på at vi skulle spendere en kedelig mandag aften på en hyggelig veninde-videoaften, hvor vi hver især skulle vise hinanden vores yndlingsfilm. Lena glemte desværre at tage en film med, så det blev kun til to film, men det passede os egentlig rimelig godt, fordi Henriettes og min film var rimelig lange.
Men før videoaftenen rigtig kunne starte blev vi nødt til at få noget mad indenbords, så derfor besluttede jeg mig for at lave en salat og nogle små sandwichs.
Efter maden gik vi prompte igang med at gøre klar til den første film. Mens Lena og Henriette sat sig godt til rette i sofaen, gik jeg i gang med at fylde gufferier op i skåle.
Henriette havde valgt at vi skulle se V for Vendetta, hvilket må siges at have været et fantastisk godt valg. Hold da op, hvor var det bare en god film! Det blev vi alle sammen meget hurtigt enige om, så den kan klart anbefales.
Derefter satte vi min film på. Jeg havde først besluttet mig for at vi skulle se Dirty Dancing, men da vi alle havde set den lidt for mange gange besluttede jeg mig for at vi i stedet skulle se Farven Lilla, som også er enorm god, hvis jeg selv skal sige det.
Efter de to film var der ikke meget guffeliguf tilbage i skålene og de to piger tog hjem. En rigtig hyggelig aften og et rigtig godt koncept med visning af ydlingsfilm; tak for den gode idé Henriette!
Skrevet af S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar