lørdag den 24. september 2011

Valgaften








Henriette, Lena og jeg besluttede os for at fejre valget (eller rettere sagt glæden ved at kunne se de serier vi plejer at se i fjernsynet og ikke længere skulle høre på politikere skændes morgen, middag, aften). Vi havde derfor besluttet os for at lave en tre-retters menu. Henriette stod for forretten, vietnamesisk pandekager, Lena stod for hovedretten, lasagne og tomatsalat, og jeg stod for desserten, s'mores og frugtsalat. Rigtig hyggelig aften!

søndag den 28. august 2011

Sommer, Sol & Søndag







En søndag i august, hvor solen for en gangs skyld kiggede forbi København, blev fejret med veninderne. Dagen startede sammen med Lena og Henriette, hvor vi spiste brunch på Café Ae. Derefter tog vi til Nørrebroparken for at få lidt sol på vores blege kroppe, der ikke har oplevet meget andet end regn hele sommeren, og spiste noget middag på Café Castro. Dagen sluttede af med Camilla ved Utterslev Mose, der sluttede brat med en ordentlig skylle (ikke at det kom som en stor overraskelse). Skøn dag!

Skrevet af S

tirsdag den 9. august 2011

Blogging


En random tirsdag på Café 22 i indre København
Skrevet af C

Søndag på Staden



Nemoland fungerer til hverdag som café, men hver søndag over sommeren har der også været gratis koncerter på stedet. Vi tog derud i søndags og oplevede Carpark North samt Are We Brothers. Det var en hyggelig og anbefalingsværdig atmosfære. 
Næste søndag skal Stine ind og se Magtens Korridorer. Camilla deler dog ikke den samme begejstring for dem som Stine og bliver med glæde hjemme.

Skrevet af C og S

Kødbyen


Lørdag aften besluttede vi os for at udforske den omtalte kødby på Vesterbro. Vi startede vores aften hos Camilla med en lille drink. Her er nogle stemningsbilleder fra aftenen.


De flotte hindbær/Morgan/mynte/juice drinks Camilla havde kreeret

Mesteren og Lærlingen

Man keder sig ikke på toiletterne i Kødbyen

Jolene

Venindetoilet på Karrierebar 
?


Alt i alt en fed aften. Vi mødte stive svenskere på polterabend, der udfordrede alle med en quiz, så Jokeren chille i et hjørne og havde en hyggesnak med et par unge karrierefyre, der også var ude og give den gas. Kødbyen har plads til alle (der ikke rynker på næsen af snavs og gamle slagterhaller).  

Skrevet af C og S

tirsdag den 2. august 2011

Tina D på plænen

I ly og læ

Smuk er hun
Som lovet, vil jeg knytte en kommentar til Tina Dickows koncert, som lagde en stemningsfuld atmosfære over Tivoli fredag aften. Tina tiltrak som forventet et tætpakket og modent publikum, på tråds af pletregn og en ikke lovende prognose fra DMI. Især mange par i 30 plus kategorien mødte op. Selve koncerten gik godt, men scenemæssigt var der dog ikke de store indslag. Selvom Tina hoppede lidt op og ned og sørgede for god stemning mellem hendes bandmedlemmer og publikum, manglede der liige det sidste til at gøre koncerten helt enestående til sådan en fredag aften i Tivoli. Men da Copenhagen var næste på setlisten, var stemningen da rigtig god og det var alt i alt en smuk aften i Tivoli, hvor også mindre kendte sange fik lov at flyve frit og forvandle regndråberne til ingenting.
Skrevet af C

mandag den 1. august 2011

Zulu Sommerbio

Eftersom Henriette havde inviteret mig i biografen for at se Pirates of the Caribien 4 for nogle uger siden, besluttede jeg mig for at invitere Henriette ud og se en film i torsdags. Jeg har hvert år haft lyst til at deltage i Zulu Sommerbio, hvor man ser en film under åben himmel, men jeg har aldrig fået det gjort. Derfor besluttede jeg mig for, at vi da skulle se film under åben himmel på Ofelia Beach.
Selvom vejret var koldt og blæsende, og filmen "True Grit" ikke lige besad masser af sprut, smøger og slagsmål, som man for det meste forbinder westernfilm med, så var det en sjov oplevelse. Jeg vil uden tvivl tage ud og se film igen i næste uge, når Zulu indtager København.

Også havde vi også en fantastisk udsigt bag os.



Skrevet af S